php Google tag (gtag.js) --> /** * The template for displaying the header. * * @package GeneratePress */ if ( ! defined( 'ABSPATH' ) ) { exit; // Exit if accessed directly. } ?> Gynækologisk og Gravide undersøgelse/behandling - Fyssernes Hus

For både kvinder og mænd

Gynækologisk og Gravide undersøgelse/behandling

Gynækologisk og gravide fysioterapi

Har du smerter i underlivet eller inkontinens problemer.

Gynækologiske fysioterapi behandlingen er for både kvinder og mænd i alle aldre.

Bækkenbunden er ca. 1 cm tyk og består af flere muskler, som strækker sig fra halebenet og frem til skambenet. Dens vigtigste opgave og funktion er at understøtte de indre organer, samt at lave automatiske sammentrækninger, som du bruger når du skal holde på urin, afføring og luft. Den er også en del af kerne/coremuskulaturen i samspil med mavemusklerne, som stabiliserer ryg og bækken. 

Bækkenbunden kan som følge af fx. en graviditet, fødsel, operation, skade eller aldring, miste evnen til at trække sig sammen og kan det medføre forskellige  inkontinensproblematikker og  smerter i og omkring bækken og bækkenbund, her kan gynækologisk fysioterapi hjælpe dig.

Har du fx. gener med:

  • Stressinkontinent
  • Urgeinkontinent, eller blanding af begge dele.
  • Luft- og afføringsinkontinens
  • Smerter ved samleje, muskelspændinger i og omkring bækkenbunden
  • Endometriose gener.

Har du brug for at lære at knibe rigtigt.

Vi kan hjælpe dig med en grundig undersøgelse, hvor vi tager udgangspunkt i dit problem og sammen med dig planlægger vi behandlingsforløb. 

Gynækologisk fysioterapi kunne f.eks. bestå af:    

  • Individuelt  træningsprogram, så du lære at knibe rigtig og at du kan genvinde styrken i lænd/bækken- og bækkenbund.
  • Individuel afspændings teknikker og strækøvelser.
  • Komme på bækkenbundshold og træne sammen med andre.
  • Massage
  • Råd og vejledning generelt omkring bækkenbundsgenerne.

Jonilina er uddannet GynObs fysioterapeut med speciale i udredning og behandling af bækkenbunden.

Fysioterapi, gyn obs, graviditet, bækkenbund
Fysioterapi, gyn obs, graviditet, bækkenbund

Bækkenløsning/smerter

Gynækologisk fysioterapi er også til dig efter graviditet. Det kan være hård ved kroppen og ikke mindst for bækkenbunden. Som barnet vokser under graviditeten, bliver tyngden i og omkring bækkenet større.

Kroppen gennemgår store forandringer under graviditeten og det kan give belastninger i muskler og led. Når der sker disse forandringer af kroppens holdning og tyngdepunkt, gør det at du som er gravid kommer til at svaje mere i ryggen, hvilket så yderligere øger risikoen for ryg- og bækkensmerter. Smerterne i bækkenet opleves oftes både i lænd, og i skambenet/kønsbenet samt gange kan smerterne stråle også ned i benene.

Mange får stillet diagnosen bækkenløsning og har bækkensmerter, som oftes kan sættes i forbindelse med en øm og stiv ryg samt nedsat muskelstyrke og stabilitet omkring lænd og bækken, som også kan skyldes det store stræk på mavemusklerne og tyngden ned imod bækkenbund.

Under selve fødslen kan bækkenbunden og bækkenet blive hårdt belastet, og kan det medføre at man oplever smerter og blive stressinkontinent i en periode.  Men med den rigtige behandling/råd- og vejledninger, kan du opleve en bedre fødsel og ikke mindst bagefter, så du nemmere oplever at genvinde formen igen.

Hvis du er en af de kvinder, som oplever fysiske smerter i forbindelse med graviditet eller efterfølgende oplever:              

  • Bækkenløsning
  • Ryg- og bækkensmerter
  • Smerter ved skamben
  • Halebenssmerter 
  • Besvær med at bevæge sig generelt og holde til at arbejde.
  • Besvær ved at gå på trapper, sætte og rejse dig fra stol og vende dig i sengen.
  • Inkontinent 

Blot for at nævne nogle eksempler.
Så vil vi gerne hjælpe dig med at finde frem til dine årsager og dit smerter problem og give dig den rigtig behandling, samt råd, vejledning til at komme godt igennem graviditeten og efterfølgende er det også en hjælp til dig for at du nemmere kan genvinde formen igen efter fødselen.

Fysioterapi, gravidetræning, pilates træning

Stryk din vigtige bækkenbund

I samarbejde med FOF Herning tilbyder vi træning, hvor der er fokus på lænd, bækken og bækkenbund.

Der er sammenhæng mellem ryg- og bækkensmerter og inkontinens.

Du kommer til at lære, at træne din bækkenbund korrekt og at bevæge dig med mere kvalitet og bedre kropsholdning samt at forebygge inkontinens.

Selvom bækkenbunden er kroppens bund, så skal den altså ikke bære vægten alene. At træne sin bækkenbund korrekt medvirker til, at du lærer en bevægelseskontrol, ved at bruge og lære det samspil der er, hvor bækkenbunden, de tværgående mavemuskler og åndedrætsmusklen skal arbejde sammen for at styrke bækken, lænd og bækkenbund.

Vi kommer til at træne styrke, stabilitet, smidighed, strækøvelser for bækkenet generelt samt afspænding og mindfullness.

Fysioterapi, gravidetræning, efterfødselstræning