Alle er velkommen
Fysioterapeutisk undersøgelse/behandling
Fysioterapi kan hjælper dig
En fysioterapeutisk undersøgelse og behandling i Herning ved Fyssernes Hus består af en grundig forundersøgelse, hvor vi sammen finder frem til årsagerne til dine smerter, gener eller eventuelle funktionsproblemer. Derefter vil vi i samarbejde planlægge et behandlings/træningsforløb, som løbende bliver justeret.
Et behandlingsforløb kan typisk strække sig over en periode, hvor du løbende kommer til behandling/træning. Formålet med fysioterapi er at få kroppen til at fungere optimalt. Fysioterapi arbejder med kroppens muskler, led, knogler og nervesystem for at forbedre dens funktioner og bevægelser. Massage/afspænding og forskellige manuelle behandlings teknikker, hjælper dig når du har smerter fra muskler og led. Smerter opleves forskelligt, og vi hjælper gerne dig, med at finde frem til netop årsagen for dine smerter, dit behandlingsbehov.
Vi har henholdvis 16 og 26 års erfaring som praktiserende fysioterapeuter og har behandlet en bred vifte af forskellige problematikker fra bevægeappateret. For os betyder det meget at du føler dig tryk, når du er til behandling/træning så du kan mærke at vi er der for dig.
Så har du problemer/gener med fx.:
Rygsmerter
Rygsmerter kan udløses af mange forskellige årsager. F.eks. når du har:
Hold i nakke/ryg kan komme af en forkert bevægelse af nakken eller fx ensidig arbejde, kan give et akut nakkehold eller stivhed med smerter.
Hovedet skråtstilles i den fastlåste halsvridning, formentlig på grund af vrid- og glidebevægelse i de små led i nakkehvirvlerne. Tilstanden er som oftes harmløs. Den akutte nakkestivhed forsvinder efter få dage til en uge. Hvis generne varer ved, bør du kontakte din læge.
Det samme kan også ske ved et forkert løft eller foroverbøjet arbejdstilling over tid som også kan give et hold i ryggen (hekseskud) og føre til smerter og nedsat bevægelighed. Smerterne kan være kortvarige. Men nogle gange kan de også vare over længere tid. De er som oftes ikke alvorlige, og prognosen er som oftes god. Hvis du ikke hurtigt får det bedre, kan du kontakte læge eller fysioterapeut.
Discusprolaps er:
En diskusprolaps i lænden opstår ofte i forbindelse med et tungt løft eller en pludselig uhensigtsmæssig bevægelse i lænden.
Du vil typisk få smerter i lænden og udstrålende smerte til det ene ben. Det er ikke så tit, at det er i begge ben.
Smerterne lindres normalt, når trykket på nerveroden bliver gjort mindre, fx ved at du ligger ned, eller opsøg din fysioterapeut mhp. råd og vejledning.
Foroverbøjning og sidebøjning mod den side, hvor du har bensmerter, gør derimod ofte smerterne værre.
Ud over smerter har du ofte ændret følesans i et område på benet.
Du har desuden tit nedsat kraft i benet, ofte så du ikke kan stå på tæer eller hæle.
Derudover kan der være forstyrrelse af din vandladning, afføring og seksualfunktion. Hvis du får det, skal du omgående kontakte læge.
Ved hjælp af fysioterapi undersøgelse, fastlægges der den rigtige behandling for dig. Behandlingen du får kan fx. være Mc-kenzie øvelser, manuelle teknikker, massage og øvelser/træning, som hjælper dig til at få det bedre i ryg/nakke. Læs mere om vores ryg træning.
Gigtrelateret smerter
Slidgigt – eller artrose – er en kronisk, såkaldt degenerativ ledsygdom, hvor brusken i leddet gradvist nedbrydes. Symptomer er smerter, ømhed, stivhed og knasen i leddene.
Slidgigt er en gigtsygdom, hvor brusk og væv omkring leddene langsomt ødelægges.
Nogle lever fint med slidgigt og føler sig ikke syge. Hos andre medfører slidgigten voldsomme smerter, sygdommen påvirker både funktionsevne, mobilitet og livskvalitet. Slidgigt kan ramme alle led f.eks. knæ, hofter, hænder og ryg og symptomerne kan være smerter, ømme og stive led samt knasen og skurren i leddene.
Slidgigtsmerter – Smerter er ofte det første signal, dit led sender om, at der er noget galt. Det kan føles som stivhed og besvær ved at komme op om morgenen. Nogle dage er måske værre end andre. Nogle dage kan være helt smertefri.
Du kan også opleve, at smerterne er værst, når det syge led skal i gang efter en pause, men at de forsvinder, når leddet er varmet op. Smerterne kommer typisk igen, hvis leddet bliver overbelastet. Endelig oplever en del, at der også er smerter, når man er i ro – f.eks. om natten.
Mærkeligt nok er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem smerternes styrke og sygdommens stadie. Nogle patienter med svær slidgigt har ingen smerter og kan heller ikke huske at have haft det, mens patienter med begyndende eller let slidgigt undertiden kan være mere eller mindre invaliderede af smerter.
Behandling – Slidgigt kan ikke helbredes, men det er muligt at lindre smerter og besvær og forsinke en forværring af sygdommen. Læs mere om behandling af sygdommen.
Slidgigt er en kronisk gigtsygdom – dvs. der findes ingen behandling, der kan fjerne sygdommen. Men du kan selv gøre meget med rigtig vejledning fra din læge, fysioterapeut og andre behandlere, så symptomerne mindskes.
For de fleste med let til moderat slidgigt er effekten af træning, information og – hvis der er behov for det – et vægttab nemlig ligeså god som effekten af smertestillende midler, og du slipper for bivirkninger.
Hvis du har svære smerter, kan du naturligvis have brug for smertestillende midler. Drøft altid medicinforbruget med din læge.
Hovedpine/Migræne/Svimmelhed
De fleste har oplevet at have hovedpine, men ofte er hovedpinen af mild forbigående karakter, hvor man ikke har behov for behandling med medicin
Hovedpinen kan være en primær hovedpinetype (migræne, spændingshovedpine eller klyngehovedpine) eller opstå sekundært til andre tilstande f.eks. feber, hovedskader, blødning i hjernen, hvis man har drukket for meget alkohol
Symptomer kan være svimmelhed, tinitus, udstrålende smerter i arme, trykkende, dunkende, jagende smerter i hovedet. Som kan være af varierende varighed, som evt. også ledsages af lys- og lydoverfølsomhed, samt kvalme og opkastninger
Behandlingen afhænger af typen af hovedpine. Ro, hvile, væske, afspændingsøvelser, Fysioterapi, og Akupunktur kan afhjælper på smerterne.
Men har du brug for smertestillende og en lægefaglig vurdering, bør du kontakte din læge.
Skulder/Tennis/Golfalbue
Skuldersmerter kan opstå af flere forskellige årsager. En af de hyppigste årsager til smerter omkring skulderåget er spændinger.
Spændingerne kan opstå efter en overbelastning af muskulaturen, det kan være i relation fra ens arbejde, sport eller akutte skader. De typiske symptomer er smerter og nedsat bevægelighed. Ledkapslen kan være påvirket og medføre såkaldt frossen skulder med smerter og nedsat bevægelighed. Behandlingen afhænger af årsagen til lidelsen. De fleste tilfælde kan behandles, uden der er behov for operation. Ved skuldersmerter kan der være sygdom i selve leddet, der kan være betændelse i sener eller ledkapsel, og der kan være betændelsesreaktion i slimsækkene. De allerfleste tilfælde af skuldersmerter skyldes overbelastning eller fejlbelastning. Mest almindelige er senebetændelsesreaktioner (tendinitis), som man anslår, står for 75 % af alle tilfælde med skuldersmerter. Størstedelen af alle skulderlidelser, og langt hyppigst skyldes det betændelsesreaktive forandringer der giver smerter under bestemte bevægelser.
Tennis/Golfalbue er en irritation i albuen på enten ydersiden eller indersiden. Det er en overbelastningsskade. Skaden kan opstå i forbindelse med arbejde eller forskellige fritidsaktiviteter, hvor der typisk er gentagne belastninger. Behandling er at justere belastning, træningsøvelser, smertestillende medicin, evt. bandage/strop mhp. aflastning. Ved længerevarende smerter kan eventuel blokade ved egen læge være en mulighed. Smerterne kan komme nogle dage efter en overbelastning. De kan føles som en murrende fornemmelse eller smerter på den ene side af albuen, oftest på ydersiden af albue. Smerterne stråler ofte ned i underarmen mod håndleddet. Men prognosen er god.
Disse er blot nogle eksempler på, hvornår du kunne have brug for fysioterapi behandling/ tjek eller udredning.
Vi i Fyssernes Hus står altid klare til at hjælpe dig/jer.
